Aktivering af eReolen Go for biblioteker og skoler
eReolen GO er et specielt børnesite, hvor validering sker via UNI-login. Indholdet på dette site er nøje udvalgt af eReolen baseret på DBC's katalogisering.
Bibliotekerne laver aftalen med Publizon når de ønsker at aktivere eReolen GO og UNI login. Nogle biblioteker har allerede en aftale med Publizon, mens andre først skal underskrive en kontrakt med os.
Hvis din skole ønsker at bruge eReolen GO, skal I derfor først kontakte jeres lokale bibliotek i kommunen. Her vil I kunne få mere information om eReolen GO, og biblioteket kan fortælle om de har en aftale om distribution til eReolen Go med UNI login.
Hvis dit lokale bibliotek har en aftale, kan skolerne i kommunen, inklusive privatskoler, få adgang.
Dernæst er det eReolen der hjælper med at koble den enkelte skole på eReolen GO. Kontakt derfor venligst Cæcilie Overby Sander ved eReolen. De skal bruge et 6-cifret institutionsnummer.
Når skolen er koblet på, vil afregningen ske direkte imellem skolen og biblioteket.
Det er både offentlige og private skoler, der kan benytte sig af eReolen Go.
Hvis det lokale bibliotek ikke har en aftale med Publizon om eReolen GO og brugen af UNI login, skal biblioteket kontakte Publizon.