Hvad betyder tilgængelighedsdirektivet for mig som forlag?
Tilgængelighedsdirektivet betyder, at det er forlagets ansvar at sikre, at deres e-bøger opfylder kravene til tilgængelighed. Dette indebærer en proces, hvor du skal gennemgå og opdatere dine filer for at sikre overensstemmelse med direktivet.
Tilgængelighedskravene gælder som udgangspunkt for alle virksomheder, der handler med produkter eller leverer tjenester til forbrugere, som er omfattet af tilgængelighedsloven.
Loven stiller dog færre krav til mikrovirksomheder.
Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en vejledning, der præciserer lovens implementering i bogbranchen og specificeret relevante undtagelser.
I Danmark er der en formodning om, at størstedelen af backlisten kan undtages og forlagene dermed kun skal opfylde oplysningskravet i form af metadata.
Backlist (udgivelser før 28. juni 2025):
- E-bøger udgivet før denne dato er undtaget fra kravene, men forlag opfordres til at gøre dem tilgængelige, hvor det er muligt.
- Overveje muligheden for remediering ved genudgivelser.
- Opfylde oplysningskravet i form af metadata i pubhub.
Titler udgivet efter 28. juni 2025:
- Skal opfylde alle tilgængelighedskrav.
- Sørge for korrekt teknisk opsætning af e-bøger, der understøtter tilgængelighed (fx korrekt brug af HTML-tags og metadata).
Der er nogle undtagelser, hvor der stilles færre krav til forlaget. I disse tilfælde skal undtagelsen dokumenteres og deklareres i bogens metadata. Dette kan angives i Pubhub under EAA Undtagelse og Tilgængelighed.
Generelt fokuserer tilgængelighedsdirektivet på, at alle forlag i EU har et ansvar for at producere indhold på en måde, der sikrer tilgængelighed for alle.