Hvad er THEMA-koder?
THEMA-koder er et standardiseret klassifikationssystem, der bruges til at kategorisere bøger efter deres emner og temaer. Disse koder gør det nemmere for forlag, forhandlere og læsere at identificere og søge efter bøger, der passer til deres interesser.
THEMA er en international standard. De bruges bredt over hele verden i den digitale bogbranche og gør det muligt for bøger at blive kategoriseret på en ensartet måde på tværs af forskellige platforme og lande.
THEMA-koder er opdelt i to hovedkategorier:
- Emnekoder (bogstaver) og kvalifikatorer (tal). Emnekoderne beskriver genre og indholdet af bogen på et overordnet niveau. Disse koder giver et klart billede af, hvad bogen handler om, hvilket gør det lettere for læsere og forhandlere at identificere den.
- Kvalifikatorerne er en mere præcis beskrivelse af indholdet. De giver mulighed for at specificere detaljer som aldersgruppe, interessegruppe, tidsperiode og stilretninger. For eksempel kan en kvalifikator angive, om bogen er egnet til børn i en bestemt aldersgruppe eller om den foregår i et bestemt område.
Det er vigtigt at bemærke, at nogle emnekoder kræver, at der vælges en passende kvalifikator for at præcisere indholdet yderligere. For eksempel skal en Y-kode, som repræsenterer børnebøger, altid følges af en 5A*-kvalifikator, der angiver alderstrinnet.
Læs mere her om hvordan du bruger THEMA koder.
Når du bruger THEMA-koder i dine metadata, er det vigtigt at følge nogle best practices for at sikre, at din bog bliver korrekt kategoriseret og nemt kan findes af læserne på forskellige platforme. Det er obligatorisk at vælge minimum én hovedkategori.
Læs mere her om Editeurs THEMA kode guide og gode råd til hvordan disse sættes.