Hvordan opretter jeg en eksklusiv aftale med styksalg forhandlere?
Det er muligt at oprette en eksklusivitets aftale med en eller flere styksalg forhandlere i Pubhub.
I Pubhub har du mulighed for at etablere en eksklusiv salgsperiode med en eller flere styksalg forhandlere (download shops). Dette giver den/de styksalg forhandlere retten til at sælge din titel før alle andre styksalg forhandlere i op til 14 dage før udgivelsesdatoen. Efter udgivelsesdatoen ophæves eksklusiviteten og alle styksalg forhandlere må sælge din titel.
Denne metode kan kun bruges til at oprette eksklusive salgsperioder med styksalg forhandlere. På nuværende tidspunkt er det desværre ikke muligt at oprette en eksklusiv aftale med Bog & Ide via Pubhub.
For advisering til streamingtjenester se her.
Vi anbefaler altid, at forlaget kontakter forhandleren inden oprettelse af en eksklusiv aftale, så præmisserne kan aftales. Derfor bedes du undlade at oprette en eksklusiv aftale, hvis der ikke er indgået en forudgående aftale.
- Login i Pubhub og gå til - “Prisaftaler” - “Opret aftale”.
- Aftale Navn: Angiv navnet på din aftale, eks. Forhandler X eksklusiv kampagne Juli 2024.
Fra og til dato: Angiv den periode, hvor aftalen skal være gyldig.
Forhandler: Vælg de(n) forhandler(e) fra dropdown-menuen, som du har indgået den eksklusive aftale med. Du kan vælge flere forhandlere ad gangen, hvis aftalevilkårene er ens for alle. Ellers opretter du aftalerne separat.
Aftalte titler: Du kan vælge enten hele kataloget eller specifikke titler. Hvis du vælger specifikke titler, kan du søge efter ISBN-numre eller vælge fra listen og markere de relevante titler. - Når du har markeret de ønskede titler, der skal indgå i prisaftalen, klik på + eller på knappen “Tilføj rabat/eksklusivitet på x valgte bøger”.
- Herefter kan der vælges hvor lang eksklusivitetsperioden (op til udgivelsesdato) skal være. Perioden kan starte op til 14 dage før udgivelsesdatoen.
- Klik på "Gem". Der kan her også oprettes en rabat til forhandleren, men det er ikke påkrævet. Læs mere her hvordan du opretter en rabat.