Hvordan pakker du dine lydfiler i Zip format?
Det er kun mp3-filerne (og ikke mappen) der skal pakkes i zip-format. Der må ikke være andre filer end mp3-filer i Zip-filen. Zip-filen skal kun navngives med lydbogens ISBN nummer.
Pakning af lydfiler i zip format på Mac
Der kan tit opstå problemer med pakning af zip-filer på mac, som først viser sig når filen er uploadet til FTP'en, og hvor titlen skal til at oprettes i Pubhub.
Hvis Pubhub viser en fejlmeddelelse om at zip filen indeholder undermapper, så skyldes det at mac inkluderer ekstra usynlige mapper og filer, som ikke kan ses på mac, men er med i zip filen. De hedder normalt 'MACOSX', (mappe), og '.DS_Store og '._.DS_Store' (filer). Fjern disse usynlige mapper fra zip-filen og upload igen.
Disse mapper kan ses på Windows computere, og kan slettes der.
For at undgå disse usynlige mapper i zip-filer fra mac, så kan man bruge YemuZip på Mac, med indstilling 'PC'. Herved bliver zip-mappen gemt uden de ekstra filer.
Anbefalinger til Software
Til konvertering af Wav filer til Mp3 anbefaler vi programmet Lame Front-End (windows) og også fre:ac (PC og Mac)